Hvad er søvnforstyrret vejrtrækning?

Del denne artikel

Når søvnen ikke fungerer, kan det medføre alvorlige risici for vores helbred og trivsel. Søvnforstyrret vejrtrækning (SDB) er paraplybetegnelsen for en række forskellige natlige vejrtrækningsforstyrrelser, herunder central søvnapnø (CSA), obstruktiv søvnapnø (OSA) og Cheyne-Stokes Respiration (CSR). Her er lidt hurtig information om typerne, risici og behandling.

Hvad er de forskellige typer SDB?

Lad os starte med nogle udtryk. En apnø er en hændelse, hvor vejrtrækningen stopper helt i ti sekunder eller mere. En hypopnø minder om apnø, men vejrtrækningen reduceres, den stopper ikke. En mikro-opvågning finder sted, når hjernen opdager manglen på ilt og starter vejrtrækningen. Denne mini-opvågning er ansvarlig for de natlige forstyrrelser og dårlig søvn i forbindelse med SDB. Apnø-hypopnø-indekset (AHI) angiver antallet af hændelser, der forekommer pr. times søvn. Personer med svær søvnapnø kan opleve over 30 opvågninger (mini-opvågninger) i timen – det er ikke så mærkeligt, at de føler sig udmattede i løbet af dagen!

What is sleep-disordered breathing?

Obstruktiv søvnapnø (OSA)opstår, når halsens muskler slapper af og blokerer de øvre luftveje under søvn. OSA ledsages ofte af højlydt snorken eller prusten, især under opvågningen.

Central søvnapnø (CSA) er meget sjældnere og opstår, når hjernen stopper med at sende signaler til åndedrætsmusklerne under søvn. Luftvejene forbliver åbne, men vejrtrækningen stopper. Ved Cheyne-Stokes Respiration (CSR) er der en periode med lav vejrtrækning efterfulgt af dyb vejrtrækning, med periodisk centrale apnøer.

Hvad er risiciene?

Det er almindeligt kendt, at en nats dårlig søvn kan gøre os gnavne, glemsomme og nedtrykte dagen efter. Ubehandlet SDB er mere end “en nats dårlig søvn”: det kan have meget alvorlige konsekvenser. Det reducerer livskvaliteten og er forbundet med kardiovaskular og fordøjelsesmæssige problemer. Hvis du f.eks. har ubehandlet OSA, har du næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle diabetes og hjerte-kar-sygdomme1, tre gange så stor risiko for at dø af kardiovaskulære komplikationer2 og mere end seks gange så stor risiko for at blive involveret i en trafikulykke3. Og så har vi ikke nævnt påvirkningen af høj snorken på din partner og jeres forhold.

Hvilke behandlingsmuligheder findes der?

Det anslås, at op til 80% af de personer med SDB ikke er diagnosticeret. Det er en skam, fordi der findes effektive behandlinger.

For mange mennesker virker CPAP (continuous positive airway pressure – kontinuerligt positivt luftvejstryk). Med denne behandling får patienten et svagt lufttryk, der holder luftvejene åbne. Avancerede apparater kan identificere og reagere på OSA, CSA og CSR, og der findes en speciel version til kvinder,der opfylder de særlige behov hos kvinder med OSA.

AutoSet_w_AirFitFamily-min

ResMed Air Solutions

Der findes også andre løsninger. Specielfremstillet tandskinnerkan f.eks.  medvirke til at opretholde normal vejrtrækning om natten og øge søvnkvaliteten. En ændring af livsstilen kan også hjælpe: For nogle mennesker – men ikke alle – kan OSA forårsages eller forværres af fedme, alkohol og rygning eller brug af beroligende medicin.

 

Hvis du mener, at du måske lider af SDB, skal du kontakte din læge og blive undersøgt. Hvis du har spørgsmål om SDB, kan du spørge vores Sleep Guru.

 

1.Greenberg et al. Gender differences in morbidity and health care utilization among adult obstructive sleep apnea patients, Sleep 2007. In this study the increased risk of diabetes and cardiovascular diseases is calculated specifically amongst women with sleep apnoea.
2.Campos-Rodriguez et al., Cardiovascular Mortality in Women With Obstructive Sleep Apnoea With or Without Continuous Positive Airway Pressure Treatment:3.A Cohort Study, Annals of internal Medicine, 2012. In this study the increased risk of cardiovascular death is calculated specifically amongst women with sleep apnoea.

Dette blogindlæg indeholder generelle oplysninger om medicinske lidelser og behandlinger. Oplysningerne har ikke til hensigt at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Oplysningerne udgør ikke rådgivning og skal derfor ikke betragtes som sådan. Oplysningerne på dette websted må ikke bruges som et alternativ til at søge medicinsk rådgivning hos din læge eller andre professionelle sundhedsudbydere.

Hvis du har specifikke spørgsmål om medicinske forhold, bør du kontakte din læge eller en anden professionel sundhedsudbyder. Hvis du mener, at du har en medicinsk lidelse, bør du søge læge straks. Du bør aldrig vente med at søge læge, se bort fra medicinsk rådgivning eller afbryde en medicinsk behandling på grundlag af oplysningerne på dette websted. De holdninger, der kommer til udtryk i denne blog og på dette websted, har ingen relation til holdningerne hos de uddannelsesinstitutioner, hospitaler, praksisser eller andre institutioner, som forfatterne er tilknyttet, og afspejler hverken ResMeds holdninger eller dets datterselskabers eller tilknyttede selskabers holdninger direkte.