Alkohol kan hjælpe dig med at falde i søvn. Men vidste du, at det får dig til at sove dårligt? Forskere har fundet ud af, at selv små mængder alkohol før sengetid kan forårsage dårlig søvn og søvnløshed senere på natten1. Hvis du lider af søvnløshed, kan du prøve at droppe godnatdrinken og se, om det løser problemet.
Fordele og ulemper
En lille drink før sengetid kan hjælpe dig med at blive afslappet og falde hurtigere i søvn. Forudsat at du er sund og ikke afhængig af alkohol, kan den endda styrke og øge kvaliteten og mængden af din søvn. Men lad dig ikke narre – de positive virkninger varer kun første halvdel af natten. Ud på morgenen forsvinder alkoholen, og din søvn begynder at blive dårligere.
Homøostase og ‘rebound-effekt’
Vores kroppe arbejder konstant for at opretholde et stabilt indre miljø. Når det er for varmt, sveder vi f.eks. for at blive kølet ned. Denne proces kaldes ‘homøostase’, og den gælder også søvn. Forskere mener, at de forstyrrende virkninger af alkohol på søvn skyldes en‘rebound-effekt’ der er relateret til søvnhomøostase.
Teorien er som følger. De beroligende virkninger af alkohol hjælper os med at falde i søvn, men de påvirker også vores søvnmønstre. Kroppen foretager justeringer for at genoprette semi-normale søvnmønstre. Men ud på morgenen har kroppen fordøjet og elimineret alkoholen … og nu har den tidligere tilpasning af vores søvnmønster den modsatte virkning og forårsager søvnforstyrrelser.
I løbet af natten vil personer, der drak alkohol før sengetid, opleve lettere søvn, vågenhed og færre cyklusser af REM-søvn. Ved at drikke alkohol før sengetid giver vi vores krop en ekstra søvnudfordring. Kroppen gør sit bedste, men den kan ikke både klare alkohol og en god søvn på samme tid.
Dårlig søvn, snorken og dehydrering
Desværre stopper påvirkningerne ikke der. Undersøgelser tyder på, at personer, der sover dårligt, kan komme ind i en ond cirkel, hvor de indtager mere alkohol for at kunne sove (og dermed risikerer afhængighed og endnu dårligere søvn!). Alkohol forstyrrer også søvnen, fordi det er vanddrivende. Hvis du har drukket alkohol før sengetid, er du mere tilbøjelig til at vågne op, fordi du skal på toilettet, og du risikerer at blive dehydreret, fordi du sveder.
Og som de fleste ved af personlig erfaring, kan en aften med alkohol resultere i snorken. Dette skyldes, at alkohol får musklerne til at slappe endnu mere af end normalt og forårsager tilstopning af næsen. Det er mindre velkendt, at alkoholindtag kan gøre normal snorken til obstruktiv søvnapnø (OSA)2. Det er meget nemmere at skære ned på alkoholen før sengetid, end det er at behandle OSA!
Så hvis du drikker alkohol før sengetid, sover du sandsynligvis ikke så godt som du ellers ville. Hvis du vil have en alkoholisk drink, som skal få dig til at falde ned, når du kommer hjem fra arbejde, skal du prøve at færdiggøre den mindst fire timer, før du går i seng. Og hvis du har lyst til at prøve noget andet end alkohol, så tag en kop kamillete eller varm mælk – det kan være, det ligefrem smager godt, og du vil nyde følelsen af at have sovet godt og være udhvilet.
Referencer:
-
- Thakkar et al. Alcohol disrupts sleep homeostasis. Alcohol 2015; 49(4)
-
- Scanlan et al. Effect of moderate alcohol upon obstructive sleep apnoea. Eur Respir J. 2000; 16
http://www.britishsnoring.co.uk/why_do_i_snore/alcohol_sleeping_pills.php
http://www.medscape.org/viewarticle/497982
Dette blogindlæg indeholder generelle oplysninger om medicinske lidelser og behandlinger. Oplysningerne har ikke til hensigt at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Oplysningerne udgør ikke rådgivning og skal derfor ikke betragtes som sådan. Oplysningerne på dette websted må ikke bruges som et alternativ til at søge medicinsk rådgivning hos din læge eller andre professionelle sundhedsudbydere.
Hvis du har specifikke spørgsmål om medicinske forhold, bør du kontakte din læge eller en anden professionel sundhedsudbyder. Hvis du mener, at du har en medicinsk lidelse, bør du søge læge straks. Du bør aldrig vente med at søge læge, se bort fra medicinsk rådgivning eller afbryde en medicinsk behandling på grundlag af oplysningerne på dette websted. De holdninger, der kommer til udtryk i denne blog og på dette websted, har ingen relation til holdningerne hos de uddannelsesinstitutioner, hospitaler, praksisser eller andre institutioner, som forfatterne er tilknyttet, og afspejler hverken ResMeds holdninger eller dets datterselskabers eller tilknyttede selskabers holdninger direkte.